En dag i børnehaven

Børnehaven åbner klokken 7:00. Atmosfæren er rolig og hyggelig. Klokken 8.00 er de sidste børn færdige med at spise deres morgenmad

Kl. 9:30 er alle børn kommet (husk at sende besked ved sygdom, fri, forsinkelse m.m.) D. v. s. aktiviteterne går i gang, dette sker som oftest med samling. Samlingen bruges således at kommende skolebørn opnår færdigheder som er vigtige når de skal videre i skole. Mellemgruppen fokuserer på sociale færdigheder samt sprog. Lillegruppen har fokus på tryghed, det enkelte barn og at give hver enkelt ”ejerfornemmelser” i børnehaven. Der arbejdes i mindre grupper, afstemt efter aktiviteten.

Frokosten indtages klokken 11:30. Det foregår i faste grupper, dette for at skabe en hyggelig og tryg stemning.

Hver dag efter frokost er de store børn ude fra klokken 12:00-13.30. Samtidig sover dem som har brug for en lur. De sover i børnehavens små senge og med vores dyner, som vaskes en gang om måneden.

Klokken 14:15 er der ”frugt”.

Herefter er der "fri leg" i hele huset og på legepladsen, alt efter vejr og lyst.